Tænketanken Europa fifler med facts om softwarepatenter

Tænketanken Europa fifler med facts om softwarepatenter

IT-Politisk Forening

20-05-2014

Abstract

Tænketanken Europa anerkender at EPO, det Europæisk Patentkontor, udsteder softwarepatenter i strid med den Europæiske Patent Konvention, og at dette er en potentiel trussel for Danmark. Tænketanken anbefaler alligevel et “Ja” til EU-patentdomstolen og skriver:

“Med en ny fælles patentdomstol får EU‐landene bedre muligheder for at dæmme op over for den kinesiske og amerikanske linje med at acceptere softwarepatenter. “
Tænketanken underbygger dette med en række ’fakta’. Imidlertid er helt afgørende faktai analysen uunderbyggede, misvisende eller direkte forkerte. Hvis fakta tyder på noget, så er det tværtimod at Europa og Danmark vil blive oversvømmet med softwarepatenter som EU-domstolen vil kende gyldige.
Tænketankens analyse giver ingen bud på hvordan man sikrer at EU-patentdomstolen i praksis dæmmer op for udstedelsen af softwarepatenter.
 
Tænketanken Europa der bl.a. støttes af Dansk Industri, konstaterer i en nyligt udgiven analyse meget rigtigt at der udstedes patenter på software i Europa. Som de skriver:

I Europa er eksemplerne på computerrelaterede patenter, der tenderer til software, mange. Nogle af de mest kendte er patent på at ”oprette nyt faneblad” i sin browser og på den digitale indkøbskurv, som anvendes i stort set alle webshops. Disse patenter er i dag aktive i bl.a. Tyskland. Det er eksempler, modstandere af patentreformen bruger til at påvise, at EPO overskrider de nuværende regler, når de udsteder patenter.

Det er positivt at Tænketanken Europa, modsat Danske Industri, adresserer det reelle problem: at EPO, det Europæiske Patentkontor, udsteder et stort antal rene softwarepatenter. Som tænketanken skriver:

Der er altså tale om, at EPO på nuværende tidspunkt ikke overholder patentkonventionen i spørgsmålet om udstedelse af patenter på software.
De computerrelaterede patenter, der i dag findes, er derfor allerede en potentiel trussel for Danmark.

Ingen dokumentation om patentdomme

Desværre er tænketankens analyse præget af manglende dokumentation for centrale påstande og er desuden behæftet med afgørende fejl.
Tænketanken Europa påstår at den engelske patentdomstol ikke godkender så mange softwarepatenter som EPO:

Domstolene i Storbritannien har i både spørgsmål om opfindelseskriteriet og det tekniske kriterium lagt sig anderledes end EPO. Der er juridiske uenigheder i den reelle konsekvens af disse forskelle, men eksperter vurderer, at Storbritanniens fortolkning af software er mere lempelig – altså at flere opfindelser falder ind under definitionen software og ikke er patenterbare.

Dette er udokumenteret og helt i strid med hvad den daværende præsident for den engelske patentdomstol udtaler i en dom fra 2011:

As a matter of law computer implemented inventions are just as patentable in the UK as in the EPO.

Men allerede en dom fra 2008 godkendte den engelske patentdomstol softwarepatenter, idet den udtalte:

... [it] was wrong to exclude it from patentability on the basis that it amounted to no more than a computer program.

For en uddybelse af den engelske patentdomstols retspraksis se IT-Politisk Forenings notat IT-Politisk Forenings notat herom.
Også tænketankens dokumentation omkring tysk og fransk domspraksis er fraværende i tænketankens analyse.
Dermed bliver følgende 2 konklusioner uden nogen faktuel underbygning. For det første bygger tænketankens analyse ikke på nogen dokumenterede oplysninger om patentdomme. Derved er der intet der underbygger følgende konklusion.

Frygten for, at patentdomstolen kan føre til en løsere praksis i forhold til softwarepatenter er overdrevet og bygger mere på fornemmelser og følelser end fakta.

For det andet har tænketanken ikke dokumenteret at der er uklarhed om hvordan europæiske domstole fortolker EPO’s praksis med at udstede ulovlige softwarepatenter.

Der mangler i dag klarhed om fortolkningslinjen i Det Europæiske Patentkontor mht. softwarepatenter, men meget tyder på, at den nye europæiske patentdomstol vil være med til at lægge en klarere linje.

Misvisende konklusioner om Kina og Europa

Tænketanken Europa skriver:

Kina og USA’s løsere regler på software lægger pres på den europæiske fortolkninger ...

Hvorfor Kina lige skal fremhæves, er ikke lige til forstå idet Kina kun står for 3,6% af softwarepatenterne. Se nedenstående tabel, jf. EPO-statistik..
figure europa_patentansoegninger2.png
Figure 1 Europapatentansøgning på computerteknologi 2013
Tabellen viser også at hovedparten af europapatentansøgningerne til EPO kommer fra udlandet. Med andre ord, hvis EU-patentdomstolen kan dømme i DK, må et stort antal ikke-europæiske softwarepatenter forventes at blive gyldige i DK.
På spørgsmålet om, “hvorfor fremhæver I Kina som en af de store softwarepatentører der truer Europa?”, svarer Tænketanken Europa:

Vi fremhæver Kina (fremfor Japan og Korea) fordi, at de er et land i hastig fremdrift på patentområdet, jf. vores første notat og, at de i spørgsmålet om software patent lægger sig op af USA. Det er korrekt, at Europa også søger computerrelaterede patenter, men dette er med udgangspunkt i en anden praksis og forståelse omkring hvad man kan tage patent på.

Vi skal altså frygte at Kina bliver en af de store patenttagere i fremtiden. I så fald må det vel ventes at Europas andel af europatentansøgninger må blive endnu mindre. Altså må endnu flere ikke-europæiske softwarepatenter forventes at blive gyldige i DK.
I analysen skriver tænketanken:

Det understreger, hvilken udfordring EU-landene står overfor på området. Med et ja til patentreformen vil det blive lettere for de enkelte europæiske lande at forsvare sig mod Kina og USA, fordi de får en stærk og fælles domstol.

Men der ingen som helst fakta der peger i retning af at EPO eller EU-patentdomstolen skulle afvise specielt mange ikke-europæiske softwarepatenter, og der ingen dokumentation for at dompraksis i Europa begrænser hvilke softwarepatenter der er gyldige.
Tænketanken påstår i øvrigt at der er overdrevet at der skulle findes 40000 softwarepatenter i Europa og henviser at unavngivne eksperter påstår at der “i realiteten er langt færre.” Dette er endnu en udokumenteret central påstand.

Konklusion

Der er altså ingen som helst faktuel underbyggelse af Tænketanken Europas påstand:

Med en ny fælles patentdomstol får EU‐landene bedre muligheder for at dæmme op over for den kinesiske og amerikanske linje med at acceptere softwarepatenter.

Tværtimod, hvis fakta tyder på noget så er det at Europa og Danmark vil blive oversvømmet med softwarepatenter som EU-domstolen vil kende gyldige.
Tænketankens analyse giver heller ingen bud på hvordan man skulle sikre at EU-patentdomstolen i praksis begrænser udstedelsen af softwarepatenter.

Kontakt

Flemming Bjerke, 2212 0366